Historie

Jellerødgårdsvej 12

Nina Makin bor nu i australien.

Hendes forældre forældre, Torben og

Jonna Hardt, byggede deres sommerhus på Jellerødgårdsvej 12 i 1951. Nina har sendt os sin beretning fra den tid med billeder.

Tak til Nina Makin for det fine historiske materiale.

Barndomsminder fra vores sommerhus i Kokkedal 1951 - 1957

af Nina Makin (født Hardt)

Akvarel af Jonna Hardt, malet i midten af 1950'erne af sommerhuset Jellerødgårdsvej 12

I 1951 fik vi sommerhus i Kokkedal.  Jeg var seks år gammel.  Mine forældre, Torben og Jonna Hardt, byggede det på Jellerødgårdsvej 12.  Det var tegnet af min farbror, Erling, som var arkitekt. Vores var den sidste grund på den lille vej før man kom til Jellerødgårds jorde.

Alle grundene på Jellerødgårdsvej skrånede ned mod vejen. Vores sommerhus blev derfor bygget på en ’udhugget’ flade og min mor var meget glad for stenhøjen som blev arrangeret foran huset og ned mod plænen.  Huset var af træ og min far malede det regelmæssigt med ’creasot’ som sprøjtede ham i ansigtet med små sorte pletter! Havelågen var i midten af grunden nede ved vejen og havegangen op til huset svingede til højre forbi en lille ’lund’ med ahorn træer som min far havde plantet op langs hækken mod nr: 10 hvor der stod et smukt lærketræ halvvejs oppe ad gangen.  Der var en tjørnehæk på den anden side langs marken ved Jellerødgård.

I de år, sammen med min to år yngre bror Philip, legede vi jo dagen igennem, sommetider sammen med Søren og Mette Petersen fra nr: 10.  Vi tilbragte meget tid i en lille kilde som løb ned langs vores vej og forsvandt under jernbanen hvor perronen på Kokkedal Station endte.  Vi lavede små skibe og både som sejlede ned ad kilden, vi legede far, mor og børn, oprettede telte netop lige der på det bredeste sted hvor kilden løb ind under jernbanen.  Når vi skulle med toget ind til Nørrevold Station gik vi over marken langs enden af den lille skov og op til jernbanen. Vi hoppede over sporene - min far for at gå på arbejde og jeg på skole på Zahles – for det var da lettere end at cykle hele vejen omkring langs Lågegyden, op over broen og ned ad bakken til stationen.  Dog tror jeg egentlig ikke at min far ledte vejen med at hoppe over sporene på jernbanen – det må have været noget vi senere fandt ud af eller vi må have taget forskellige tog!  Jeg husker dog at vi lørdag eftermiddage cyklede over Lågegyde broen på for at købe ispinde hos købmanden, Champagnebrus hed de vist eller var det lyserøde jordbærfløde ispinde.

Resten af året boede vi nær Søerne i Frederiksborggade 48 oppe på anden sal.

Jeg husker familien Danielsen på Jellerødgård, især Sofus og hans mor, Fru Danielsen (og vist nok også Hr Danielsen for vi kom ind i køkkenet en gang imellem for at få en kiks og noget at drikke).  Jeg husker tydeligt de runde brosten i gården og også kostalden med mødingen ude bagved. Philip og jeg tilbragte meget tid nede på gården, især med at ’hjælpe’ Sofus med at malke køerne! Philip fik altid et sprøjt i øjet af Sofus. Så fik vi også en køretur i den lille hestevogn op til Lågegyden for at stille mælkejungerne på hjørnet.

Ovre på den anden side af jernbanen boede min moster og onkel, Gerda og Kaj Svendsen. Onkel Kaj var muremester og byggede vel mange huse i omegnen. Vi cyklede ofte derover langs Jellerødgårdsvej hvor den drejede mod vest op over jernbanen til Skolevej.  De boede på Parallelvej 6. Jeg har et billede af Philip og mig med cykler på Parallelvej udenfor nummer 6 (taget mod nord-vest).  Hvis man kigger på beskrivelsen af Historien om Jellerød og Omegns Grundejerforening 1949-1979 (med forord af Kurt Bagger) samt alle de gamle billeder, ser man på side 18 ’Parallelvej’ i baggrunden netop toppen af gavlen af det samme hus! Jeg er meget imponeret!

Måske det var på grund af min moster og onkel at vi fik sommerhus i Kokkedal. Måske Jellerødgård udstykkede hele den bakke op mod Lågegyden for der var mange private huse og haver deroppe.  Jeg  husker ikke noget om Kokkedal Slot, kun at det var privat videre langs alléen med rønnebær træerne.

I 1953 emigrede min moster og onkel til Canada i 1953 og jeg mener at det var da at familien Briand de Crevecoeur købte deres hus no: 6.  Mine forældre blev også venner med dem derefter, så gode venner at de i begyndelsen af halvfjerdserne fulgte Jean og Maja til Malaga hvor Maja var Islandsk konsulinde.  Mine forældre havde femten dejlige år i Malaga.

Et af mine tidligere minder er af min mor og jeg cyklede til Rungsted for at gå i biografen for at se Walt Disney’s  ”Bambi”.  Cykelstien gik op og ned langs jernbanen på den vestlige side (op til Nivå og ned til Rungsted, etc). Vi havde nemlig ingen bil dengang.  Sommetider cyklede vi også til Hørsholm.

Husker også at vi tog til stranden i Mikkelborg.  Vi cyklede langs Lågegyden, forbi alle husene  og haverne, i fuld fart ned ad den lange bakke forbi markerne på Ullerødgård - i rigtig fuld fart - indtil vejen svingede øst forbi huse og haver før vi stoppede ved Strandvejen.  Så til højre og efter få kilometer kom vi til stranden.  Ned ad en lille skråning, af med skoene og ud i det lave varme vand for at få sand mellem tæerne!  Skønt, men jeg husker ikke at vandet var dybt nok til at svømme i!

Min mor malede et lille billede af gården med vandfarve af udsigten fra vores have (see attached).

I 1957 solgte mine forældre Kokkedal for at købe et hus i Kongens Lyngby.  Der boede jeg indtil jeg tog til Australien i 1966 for at giftede mig med en landbruger i Bordertown i South Australia.  Jeg har to børn og fire børnebørn.

Med venlig hilsen

Nina Makin (født Hardt)